online betaling
EUROPA
AFRIKA
MELLEMØSTEN
ASIEN
AUSTRALIEN/NEW ZEALAND
NORDAMERIKA
SYDAMERIKA
REJS M. DANSK REJSELEDER
Oplev de imponerende templer ved Angkor, herfra videre til hovedstaden Phnom Penh og slut af med badeferie på Camobodias dejlige uspolerede sandstrande ved Sihanoukville i syd.
Der flyves med Thai Airways til Bangkok, hvorfra turen går videre til Siem Reap i Cambodia, hvor de næste 3 nætter tilbringes blandt de enorme og fascinerende tempelkomplekser ved Angkor. Herfra videre til hovedstaden Phnom Penh, hvor man med 3 nætter her, får rig mulighed for at opleve byens mange seværdigheder. De sidste 7 nætter tilbringes ved byen Sihanoukville i det sydvestlige Cambodia, hvor sol, sand og uberørte sandstrande venter.

BEMÆRK: Ved afrejse i perioderne 01. maj 2010 - 28. juni 2010 og 19. juli 2010 - 09. december 2010 skal flybilletterne udstedes og betales senest 5 dage efter reservation.

DAG TIL DAG PROGRAM:

DAG 1: AFREJSE FRA KØBENHAVN
Der er afrejse fra København kl. 14:25 med Thai Airways direkte til Bangkok.

DAG 2: BANGKOK - SIEM REAP
Ved ankomsten til Bangkok flyver I videre til Siem Reap i Cambodia. Ved ankomsten tages der taxi til jeres hotel, Lotus Lodge, hvorefter resten af dagen er til fri disposition indtil I om aftenen skal nyde middagen på Koulen II restauranten, hvor et smukt danseensemle danser den traditionelle Khmer dans. .

DAG 3: ANGKOR
Tidlig morgen bliver I afhentet på jeres hotel i Siem Reap og turen starter med et besøg til nogle af Angkors mange fascinerende tempelbygninger, deriblandt Sydporten, Bayon, Baphouen, Vimeanakas, Det Royale Palads, Elefantterras-sen og mange flere. Sidst på eftermiddagen er der mulighed for at klatre op på Phnom Bakeng for at nyde en smuk solnedgang over de mange templer.

DAG 4: ANGKOR WAT
Efter en tidlig morgenmad på hotellet, bliver I hentet af jeres lokale chauffør og guide og endnu en spændende dag omgivet af Angkors imponerende templer står nu på programmet. Idag besøges det største af dem alle, Angkor Wat, og derefter Preah Khan, Neak Pean, Tasom, Mebon, Banteay Samre, Pre Pup og Sras Sang. Eftermiddagen er til fri disposition i byen eller til afslapning ved swimmingpoolen og middagen kan nydes enten på hotellet eller på en lokal restaurant.

DAG 5: SIEM REAP / COUNTRYSIDE TOUR
Efter morgenmaden begiver I jer selskab med jeres guide ud i området omkring Siem Reap. I besøger en lokal landsby, hvor I kan vælge at cykle eller gå rundt blandt landsbyens hytter og møde lokalbefolkningen. Overalt ser man de grønne rismarker og folk der arbejder med okser spændt for plove og har I lyst er der også mulighed for at besøge det lokale tempel. I fortsætter herefter videre til en lokal restaurant, hvor ikke mange turister kommer. Her nydes middagen siddende på gulvet sammen med lokalbefokningen - en sjov og helt speciel oplevelse. Efter frokosten vil der også være mulighed for at slappe af og slå mave i en af de hængekøjer, der hører til i restauranten. Dernæst tager I på sejltur ud på den lokale sø, hvor I slutter af med lidt afslapning på øen, der ligger midt ude i søen. Her vil der også være mulighed for, I selskab med guiden, at tale med de lokale, der opholder sig her. I kommer tilbage til Siem Reap sidst på eftermiddagen, hvor resten af dagen og aftenen er til fri disposition.

DAG 6: SIEM REAP - PHNOM PENH
Der spises morgenmad på hotellet, hvorefter I bliver afhentet og kørt til hovedstaden Phnom Penh. 
Ved ankomsten tjekkes der ind på jeres hotel for de næste 3 nætter, Goldiana Hotel og resten af dagen er herefter til fri disposition.

DAG 7 & 8: PHNOM PENH
Efter morgenmaden på hotellet er dagen til fri disposition til at udforske byens mange seværdigheder. Cambodia og Phnom Penh i særdeleshed har været igennem et rædselsregime under den fuldstændig utilregnelige Pol Pot
.Besøg det tidligere universitet, Pol Pot omdannede til torturcenter, samt Killing Fields. Her blev over 17000 mennesker dræbt og begravet. Yderligere udflugtsmål i byen er også det flotte kongelige palads og det russiske marked.

DAG 9: PHNOM PENH - SIHANOUKVILLE
Efter morgenmad bliver I afhentet på hotellet og der køres i taxi til Sihanoukville. Turen tager ca 3 timer. Ved ankomsten til dette paradis, med lange kridhvide sandstrande, palmer og krystalklart vand, checkes der ind på jeres hotel, Golden Sands Hotel, og resten af dagen er derefter til fri disposition. Her er nu rig mulighed for at opleve det lokale liv, købe friskstegte blæksprutter eller kinarejer. Langs stranden tilbyder kvinder alle mulige delikatesser.

DAG 10 - 15: SIHANOUKVILLE
Dagene i Sihnaoukville er til fri disposition. Nyd dem, gå en tur i vandkanten, lad tiden gå. Har man mod på at snorkle blandt fisk og koraller kan man tage en båd til Bamboo island og nyde den totale fred og finde sin helt private strand. Her er mange muligheder.

DAG 16: SIHANOUK VILLE - BANGKOK
Efter morgenmaden på hotellet er formiddagen til fri disposition inden I bliver afhentet på hotellet og kørt tilbage til Phnom Penh. Herfra flyves der til Bangkok, hvor der skiftes fly videre direkte til København.

DAG 17: ANKOMST KØBENHAVN
Der er foventet ankomst til København kl. 07:35 efter en oplevelsesrig tur på egen hånd rundt i dette fascinerende og stadigt uberørte land.

PRISER & DETALJER:

Periode

Pris pr. person i

dbl

sgl

trpl

01/05/10 - 28/06/10

13495

17575

13390

29/06/10 - 18/07/10

16305

20390

16195

19/07/10 - 09/12/10

13495

17575

13390

10/12/10 - 31/03/11

16305

20390

16195


Priserne inkluderer: Flybillet m. Thai Airways, København - Bangkok//Phnom Penh - København * Flybillet m. Bangkok Airways, Bangkok - Siem Reap * Lufthavnsskatter * Transfer fra Siem Reap Lufthavn til Lotus Lodge enkeltvej * 4 nætter på Lotus Lodge i Siem Reap m. morgenmad * Udflugter og transport i Siem Reap ifølge program * Transfer fra Siem Reap - Phnom Penh * 3 nætter på Goldiana Hotel i Phnom Penh m. morgenmad * Taxi, Phnom Penh - Sihanoukville t/r * 7 nætter på Golden Sands Hotel i Sihanoukville m. morgenmad

Priserne inkluderer ikke: Drikke- og lommepenge * Sygdoms- afbestillingsforsikring * Visum til Cambodia USD 25 - medbring 2 pasbilleder * Lokal afrejseskat fra Cambodia ca. USD 30
Copyright 2006 | Brandstrup Travels ApS | Godthåbsvej 6, Baghuset| DK-2000 Frederiksberg C | Tlf.: +45 33 22 40 40 | Fax: +45 33 22 58 00 | E-mail: mail@brandstrup.dk | CVR: 11293743