Fascinerende storbyer, Stillehavets smukke og dramatiske kystlinie og naturskønne nationalparker - dette er nøgleordene for denne tur. Steder som filmstjernernes Los Angeles, verdens største kløft, den mægtige Grand Canyon, spillemekkaet Las Vegas, Yosemite nationalparkens maleriske landskaber og San Franciscos Golden Gate Bridge er blot nogle af højdepunkterne på denne rundrejse, hvor I kommer igennem ikke mindre end 4 stater, der alle giver jer noget af det bedste, som det vestlige USA har at byde på både, hvad angår natur, kultur og forlystelser.
Bemærk at der på denne tur medfølger en skræddersyet rejseguide på dansk, der passer lige netop til jeres rejse!
DAG TIL DAG PROGRAM:
DAG 1: KØBENHAVN - LOS ANGELES Der er afrejse med KLM via Amsterdam til Los Angeles, hvor I ankommer henad eftermiddagen. Ved ankomsten afhenter I jeres lejebil og sætter kursen mod jeres hotel, der ligger i nærheden af lufthavnen. Resten af dagen og aftenen er derefter til fri disposition.
Overnatning standard: Hacienda el. Holiday Inn LAX
Overnatning upgrade: Crowne Plaza LAX
DAG 2: LOS ANGELES - PALM SPRINGS Fra Los Angeles går turen nu ind i landet til byen Palm Springs, der udover at være kendt for sine gode shoppingmuligheder også er et fantastisk sted at spise lidt god mad eller slappe af ved poolen. For de mere aktive er det muligt at tage toget op til Mt. Jacinto eller tage på vandetur gennem de smukke Indian Canyons med deres mange vandfald og palmetræer.
Overnatning standard: B.W. Inn at Palm Springs
Overnatning upgrade: Palm Mtn. Resort & Spa
Kørsel: 280 km
DAG 3: PALM SPRINGS - SCOTTSDALE Dagen idag byder på en længere køretur fra Palmsprings til byen Scottsdale i staten Arizona. Undervejs er der mulighed for at besøge “Joshua Tree National Park”, et område der hovedsageligt består af ørken, men alligevel er hjemsted for et væld af forskellige flora og fauna, deriblandt Joshua træerne, der har givet parken dens navn samt flere forskellige pattedyr, krybdyr og fugle. Parken har desuden også en enorm variation af forskellige landskaber og er absolut et besøg værd.
Ved ankomsten til Scottsdale tjekker I ind på jeres hotel for natten, hvorefter der er mulighed for at udforske byen med dens mange gallerier, restauranter og butikker.
Overnatning standard: Days Inn
Overnatning upgrade: Cottonwoods Resort
Kørsel: 531 km
DAG 4: SCOTTSDALE - GRAND CANYON Idag går turen til en af USA’s vel nok største naturattraktioner og et af turens helt store højdepunkter - den mægtige Grand Canyon! Det fascinerende og overvældende landskab der er Grand Canyon er i sandhed et imponerende syn. Kløftens enorme størrelse med ikke mindre end 446 km i længden, op til 29 km i bredden og en dybde fra kanten og ned til Colorado-floden på 1,6 km er nok til at tage pusten fra enhver, der står på “The Rim”, som man også kan udforske på en gratis bustur. Derudover er der naturligvis mulighed for at gå en tur mellem de forskellige udsigtspunkter og blot nyde det storslåede landskab, der omgiver én.
Overnatning standard: Quality Inn Grand Canyon
Overnatning upgrade: Yavapai Lodge - West
Kørsel: 400 km
DAG 5: GRAND CANYON - LAKE POWELL Den korte køretur idag giver jer muligheden for at udforske området omkring Grand Canyon lidt mere inden I sætter kursen mod Lake Powell. I forlader Grand Canyon af den østlige udgang og på vejen vil I få nogle yderligere fantastiske udsigter over Colorado Floden, der skærer sig igennem kløften. Ved ankomsten til Lake Powell tjekkes der ind på jeres hotel og resten af dagen er til fri disposition.
Overnatning standard: Quality Inn Lake Powell
Overnatning upgrade: Courtyard by Marriott Page
Kørsel: 224 km
DAG 6: LAKE POWELL - BRYCE CANYON Fra Lake Powell går turen nu videre til Bryce Canyon i staten Utah. Parken er berømt for sin helt unikke geologi med røde klippespir og hesteskoformede amfiteatre. Ved parken kan man køre mellem de forskellige udsigtspunkter, gå en tur langs kanten eller tage på vandretur på en af de mange stier, der går gennem de imponerende klippeformationer.
Overnatning standard: Bryce View Lodge
Overnatning upgrade: B.W. Ruby’s Inn
Kørsel: 240 km
DAG 7: BRYCE CANYON - LAS VEGAS Idag sættes kursen mod staten Nevada og spillebyen Las Vegas. I kører gennem Zion National Park, hvor enorme kløfter rejser sig mod en klar blå himmel. Parken er kendt for sine sandstensformationer, der nærmest kan beskrives som sandslotte, der pryder ørkenlandskabet med sine varierende former og farver, der skifter fra cremefarvet til røde og lyserøde nuancer, alt efter hvordan lyset falder. Et virkelig flot syn.
Ved ankomsten til Las Vegas tjekkes der ind på jeres hotel, hvor de næste 2 nætter tilbringes.
Overnatning standard: Gold Coast
Overnatning upgrade: Westin Casuarina
Kørsel: 395 km
DAG 8: LAS VEGAS Dagen er til fri disposition i Las Vegas.
Midt ude i Nevadas ørken finder man Las Vegas, - USA’s store spilleby. Lyden af enarmede tyveknægte, rouletter m.m. følger én dagen lang og om aftenen eksploderer byen i et rent neonlys-show langs med den berømte hoved-gade, “The Strip”. Dette er enhver “gamblers” paradis, men for dem der ikke ønsker at prøve lykken i et af de mange casinoer kan man naturligvis også se et af de berømte og storslåede shows, nyde middagen på en af de mange gode restauranter eller blot lade sig fascinere Las Vegas’ fest, farver og lys, hvor man kan opleve alt fra det gamle Egypten til Paris, New York og Venedig på ét sted.
Overnatning standard: Gold Coast
Overnatning upgrade: Westin Casuarina
DAG 9: LAS VEGAS - VISALIA Denne dag vil være fyldt med kontraster. I forlader Las Vegas og krydser endnu engang Mojave ørkenen til byen Visalia, der ligger for foden af Sierra Nevada bjergene. Om aftenen kan I nyde en gåtur gennem byens hyggelige historiske område og slappe af ovenpå opholdet i Las Vegas.
Overnatning standard: Visalia Holiday Inn
Overnatning upgrade: Marriott Visalia
Kørsel: 621 km
DAG 10: VISALIA - YOSEMITE Når I forlader Visalia idag, har I mulighed for at vælge imellem at besøge en af to af de smukkeste nationalparker i Californien. I kan udforske magien i Sequoia National Park, hvor landskabet er præget af nogle af verdens største træer, de enorme kæmpe-sequoiaer, hvoraf mange af dem er mere end 70 meter høje. Eller I kan fortsætte til de kølige bjergområder, der omgiver Yosemite National Park - et område hvor man oplever en helt usædvanlig naturskønhed. Parken er især kendt for sine imponerende granitklipper, blomstrende
enge, mange enorme fyrretræer og ikke mindst nordamerikas højeste vandfald det over 700 meter høje Yosemite Falls.
Overnatning standard: B.W. Yosemite Way Station
Overnatning upgrade: Yosemite View Lodge
Kørsel: 336 km
DAG 11: YOSEMITE - SAN FRANCISCO Fra Yosemite sættes kursen nu mod Stillehavskysten og San Francisco, hvor de næste 2 nætter tilbringes. Dette vil give jer rig mulighed for at opleve denne by, der også anses for at være en af de smukkeste i USA.
Overnatning standard: Best Western Hotel Tomo
Overnatning upgrade: Holiday Inn Golden Gateway (pr. 1. april 2010 Hotel Prescott)
Kørsel: 320 km
DAG 12: SAN FRANCISCO På trods af at I naturligvis har jeres lejebil til rådighed er San Francisco en by, der skal ople-ves til fods eller med den berømte cablecar. Nyd en forfriskning ved Fisherman’s Wharf, oplev den berømte Golden Gate Bridge, sug stemningen til jer i den pulserende China Town, shop ved Pier 39 eller tag en tur ud til det berygtede Alcatraz fængsel. San Francisco har et væld af seværdigheder, og dette er en by, hvis stemning og charme vil tryllebinde jer fra det øjeblik I ankommer.
Overnatning standard: Best Western Hotel Tomo
Overnatning upgrade: Holiday Inn Golden Gateway (pr. 1. april 2010 Hotel Prescott)
DAG 13: SAN FRANCISCO - SANTA MARIA Bilen startes og kursen sættes nu sydpå langs med den smukke og eventyrlige kyst til byen Santa Maria. Tag jer god tid og nyd det fortryllende landskab undervejs samt den naturskønne 17 Mile Drive mellem byerne Monterey og Camel, besøg det enorme Hearst Castle og gør evt. stop i en af de mange state parks undervejs. Ved ankomsten til Santa Maria tjekker I ind på jeres hotel, hvor natten tilbringes.
Overnatning standard: Santa Maria Inn
Overnatning upgrade: Santa Maria Inn
Kørsel: 480 km
DAG 14: SANTA MARIA - LOS ANGELES Idag står englenes by, Los Angeles på programmet. Turen fortsætter langs kysten mod byen Santa Barbara, hvor I eventuelt kan stoppe undervejs i den lille “danske” by, Solvang, samt nyde den historiske og charmerende kolonistilsarkitektur i Santa Barbara før I ankommer til Los Angeles, hvor jeres sidste nat skal tilbringes. Det er naturligvis muligt at forlænge opholdet, hvis dette ønskes.
Overnatning standard: Hacienda el. Holiday Inn LAX
Overnatning upgrade: Crowne Plaza LAX
Kørsel: 336 km
DAG 15: AFREJSE FRA LOS ANGELES Dagen er til fri disposition før I køre den korte tur til lufthavnen, hvor lejebilen afleveres og I flyver med KLM via Amsterdam tilbage til København.
DAG 16: ANKOMST TIL KØBENHAVN Der er forventet ankomst til København sidst på eftermiddagen efter en oplevelsesrig tur rundt i ikke mindre end 4 af det vestlige USA’s stater.
PRISER & DETALJER:
Standardhoteller Periode | Pris pr. person i |
| dbl | sgl | trpl | quad |
| 01/04/10 - 18/06/10 | 12840 | 19985 | 10995 | 9860 |
| 19/06/10 - 16/08/10 | 15105 | 22245 | 13255 | 12125 |
| 17/08/10 - 13/12/10 | 12840 | 19985 | 10995 | 9860 |
| 14/12/10 - 03/01/11 | 15105 | 22245 | 13255 | 12125 |
| 04/01/11 - 31/03/11 | 12840 | 19985 | 10995 | 9860 |
Upgrade hoteller Periode | Pris pr. person i |
| dbl | sgl | trpl | quad |
| 01/04/10 - 18/06/10 | 14360 | 22685 | 11720 | 10595 |
| 19/06/10 - 16/08/10 | 16620 | 24945 | 13980 | 12875 |
| 17/08/10 - 13/12/10 | 14360 | 22685 | 11720 | 10595 |
| 14/12/10 - 03/01/11 | 16620 | 24945 | 13980 | 12875 |
| 04/01/11 - 31/03/11 | 14360 | 22685 | 11720 | 10595 |
PRISERNE INKLUDERER: Flybillet m. KLM, København - Los Angeles t/r * Lufthavnsskatter * The West tur ifølge program, dag 1 - 15 * 15 dages billeje, fullsize, afh/afl: Los Angeles Lufthavn * Skræddersyet rejsebog på dansk * Bidrag til Rejsegarantifonden * Gebyr/Ansvarsrisiko/Sikkerhedsfond
PRISERNE INKLUDERER IKKE: Entréer * Drikke- og lommepenge * Sygdoms- afbestillingsforsikring * Rejseforsikring