online betaling
AFRIKA
MELLEMØSTEN
ASIEN
AUSTRALIEN/NEW ZEALAND
NORDAMERIKA
SYDAMERIKA
KRYDSTOGTER
DAG TIL DAG PROGRAM:
DAG 1: AFREJSE FRA KØBENHAVN
Der er afrejse fra København henad eftermiddagen med Thai Airways direkte til Bangkok.

DAG 2: ANKOMST TIL YANGON
I Bangkok skifter I fly, og fortsætter til Myanmars hovedstad Yangon. Ved ankomsten til Yangon bliver I mødt af den lokale repræsentant, der sørger for transporten til jeres hotel. 
Efter tjek ind og lidt opfriskning, er det blevet tid til at tage på sightseeing tur i byen. I besøger bl.a. det gamle bycenter, der er bygget op i typisk britisk kolonistil og turen går derfra videre til den forgyldte, over 200 år gamle Sule Pagode efterfulgt af den massive Shwedagon Pagode, der er et af verdens vidundere, og som også har betydning for Buddhismen- Pagoden er kunstnerisk smuk og har særlig tilknytning til Burma’s kulturhistorie. Efter en dag med sightseeing nydes solnedgangen fra Shwedagon, hvorefter resten af aftenen er derefter til fri disposition. Vore repræsentant på stedet vejleder gerne i forhold til gode spisesteder m.m.
Overnatning: Yangon

DAG 3: YANGON SIGHTSEEING
Der spises morgenmad på hotellet, hvorefter sightseeingen i Yangon fortsætter. I besøger Chaukhtatkyia, en stor liggende Buddha figur. Herefter gøres der stop for fotografering ved Kandawgyi Gardens beliggende ved Karaweik Hall, et kongeligt flydende ceremonielt skib, med frodige træer og den idylliske sø i baggrunden.
Om eftermiddagen besøges Bothataung Pagoden og Nanthida Jetty for betragte livet omkring Yangon floden med lastning at skibe. 
Overnatning: Yangon.
Måltider: Morgenmad

DAG 4: YANGON - PYAY
Idag går turen i bil ti byen Pyay - en tur på ca. 285 km, der kommer til at tage omkring 6 timer. Pyay ligger nær den gamle hovedstad Sriksetra, hvor der er omfattende arkæologiske udgravninger. I området vil I se nogle af de interessante sites i og omkring Pyay deriblandt Shwesandaw Pagodaen på den østlige side af Irrawaddy floden. 
Overnatning: Pyay
Måltider: Morgenmad

DAG 5: PYAY - BAGAN
Fra Pyay fortsættes der nu til de imponerende templer, med mere end 2000 templer og stupas, ved Bagan. Det er en lang køretur på ca. 395 km (9 timer) og I ankommer til Bagan sidst på eftermiddagen. 
Overnatning: Bagan
Måltider: Morgenmad

DAG 6: BAGAN
Efter morgenmaden er det blevet tid til at opleve mangfoldigheden og rigdommene af et af de smukkeste arkæologiske steder i Asien. 
I starter ved Nyaung Oo markedet og fortsætter til Shwezigon Pagoda, en prototype af senere Burma stupas. Herfra til Wetkyi-in Gubyaukkyi Temple, hvor man kan se nogle smukke vægmalerier af Jataka scener (Buddhas liv). Næste stop på vejen er Htilominlo Temple, der er kendt for sine gipsornamenter, og Shwegugyi Temple, der viser en overgangsstil mellem den tidlige og senere Bagan periode. Efter frokost, fortsættes sightseeingturen med et besøg I Manuha Templet, med et enormt billede af Buddha og Nanapaya, et tempel bygget op i tidlig stil med fine stenfigurer. I slutter turen ved byens Museum, og Ananda templet , et arkitektonisk mesterværk, der forestiller et græsk kors. Dagen afsluttes med en fantastisk solnedgang i skyggen af Bagans gamle monumenter. 
Overnatning: Bagan
Måltider: Morgenmad

DAG 7: BAGAN - MT. POPA - MANDALAY
I spiser morgenmad på hotellet, hvorefter turen går videre mod Mandalay, den sidste hovedstas for de burmesiske konger - en køretur på ca. 6 timer (295 km). Undervejs besøger I Mt. Popa, en udslukt vulkan og en oase på det varme Myingyan Plateau. Stedet er blandt Burmeserne kendt som hjemsted for ”Nat” ånderne, som såvel beskytter de gode og straffer de slemme elementer. For de aktive vil der være tid til at klatre de 777 trin op til helligdommen på toppen at Mount Popa. På toppen af bjerget er der klostre, pagoder og helligdomme af forskellig art. 
Overnatning: Mandalay.
Måltider: Morgenmad 

DAG 8: MANDALAY
Efter morgenmaden tages der på sightseeing i Mandalay og I besøger den berømte Mahamuni Pagoden. Herfra videre til Shwenandaw klostret, der er kendt for sine fantastiske træudskæringer. Næste stop på turen er Kuthodae pagoden, der også beskrives som verdens største bog, grundet de mange buddhistiske skrifter, der er skåret ind i stenene. Til sidst højdepunktet – den uforglemmeligt smukke solnedgang fra Mandalay Hills, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen og området.
Overnatning: Mandalay.
Måltider: Morgenmad

DAG 9: MANDALAY - MINGUN - SAGAING - AMARAPURA - MANDALAY
Idag står der sightseeing i området omkring Mandalay på programmet. I starter med en sejltur op ad Irrawaddy floden til Mingun, der ligger på den modsatte bred ca. 11 km fra Mandalay. I Mingun besøger I den enorme men ufuldendte Mingun Pagode med sit fodaftryk af Buddha i marmor. I kommer også til at se Mingun Klokken, der vejer hele 90 tons. Herfra går turen tilbage til Mandalay og videre til Sagaing via Inwa broen, der krydser Ayeyarwaddy floden. I Sagaing besøges Ywataung village, Kaunghmudaw pagoden, en enorm kuppelformet pagode og den maleriske Sagaing Hill - et "tilflugtssted" for buddhister med utallige hvide og gyldne pagoder. Turen slutter ved U Bein træbroen I Amapura, hvorfra I kan nyde solnedgangen over Mandalay.
Overnatning: Mandalay
Måltider: Morgenmad

DAG 10: MANDALAY - PINDAYA
Idag venter en køretur på ca. 9 timer til Pindaya. Undervejs kan man nyde den smukke og storslåede natur og ved ankomsten til Pindaya besøges byens downtown for at se de traditionelle værksteder hvor man lavet håndlavet papir og papirparaplyer. 
Overnatning: Pindaya
Måltider: Morgenmad

DAG 11: PINDAYA - INLE
Om morgenen besøger I Pindayas drypstenshuler, hvor der er utallige Buddha figurer af forskellig art. 
Herfra køres der til Inle Lake, en tur på ca. 2 timer (92 km). Ved ankomsten besøger I et farverigt lokalt marked i Inle regionen. Derefter tages der på bådudflugt på Inle søen som vil inkludere synet af de berømte ben-roere, typiske flydende haver, lokale metoder for fiskeri og det lokale landsby liv. Herefter nydes en frokosten i en lokal restaurant ved søen. Højdepunkterne ved søen er Phaungdaw Oo Pagodaen, Nga Phe Chaung klosteret med en samling af gamle Shan-stils Buddha figurer og andre oplevelser såsom smede, sølvsmede og væverier m.m. Der vil også være tid til at opleve solnedgangen bag bjergene inden middagen nydes ved Inle søen.
Overnatning: Inle
Måltider: Morgenmad

DAG 12: INLE - HEHO - THANDWE - NGAPALI BEACH
Denne morgen er der tid til afslapning på hotellet før turen går med båd og bil til lufthavnen i Heho. Herfra flyves der til Thandwe og videre til Ngapali Beach. Overnatning: Ngapali Beach
Måltider: Morgenmad

DAG 13 - 16: NGAPALI BEACH
Dagene er til fri disposition til afslapning ved Ngapali Beach. 
Ngapali Beach er berømt for sin naturlige og uspolerede skønhed. Stranden strækker sig over 3 km med blødt hvide sand omgivet af kokos palmer og krystalklart vand. 
I modsætning til nutidens strande i Asien, er stedet frit for støjende beach-barer, der er ikke overfyldt med mennesker og strandsælgere, der prøver overtale jer til at købe deres ting. Her finder man kun naturens skønhed, fred og ro. Det er det perfekte sted at slappe af, slikke sol, gå lange ture langs stranden eller cykleture til de nærliggende landsbyer, hvor landsbyboerne soltørrer dagens fangst og lever som de har gjort de sidste mange, mange år.
Ngapali Beach er et af de skønneste steder i Myanmar. Det er også en af de mest uspolerede strande i verden med kilometervis af rent hvidt sand og det Indiske Oceans varme rolige vande. Ngapali er ikke bare en enkelt strand. men en række strande spækket med små landsbyer, der strækker sig fra Mazin, hvor lufthavnen er beliggende, til Lontha på Mayo Bay hvor kystnære dampapparater dock på et beskyttet ankerplads.
Overnatning: Ngapali Beach
Måltider: Morgenmad

DAG 17: NGAPALI BEACH - YANGON
Morgenen og formiddagen er til fri disposition indtil I om eftermiddagen bliver afhentet og kørt til lufthavnen i Thandwe, hvorfra der flyves tilbage til Yangon.
Overnatning: Yangon
Måltider: Morgenmad

DAG 18: AFREJSE FRA YANGON
Efter morgenmaden er der tid til at foretage den sidste shopping på Scott Markedet (Bogyoke Aung San Market), hvor man kan finde de berømte burmesiske ædelstene og smykker, traditionelle burmesiske produkter såsom slippers, longyis etc. Efter frokost alslapning og sidst på eftermiddagen er der afgang til lufthavnen, hvorfra der flyves til Bangkok. Her skiftes der fly og der flyves direkte tilbage til København.
Måltider: Morgenmad

DAG 19: ANKOMST TIL KØBENHAVN
Der er ankomst til København tidlig morgen efter en oplevelsesrig rundrejse i det gyldne land - Myanmar.

PRISER & DETALJER:
Periode
Budgethoteller
Pris pr. person i
dbl
sgl
trpl
quad
01/10/11 - 08/12/11 20110 29635 19060 17450
09/12/11 - 30/12/11 26265 35795 25220 23605
31/12/11 - 31/03/12 21610 31135 20560 18950


Periode
Standardhoteller
Pris pr. person i
dbl
sgl
trpl
quad
01/10/11 - 08/12/11 21725 32335 20675 19060
09/12/11 - 30/12/11 27880 38495 26830 25220
31/12/11 - 31/03/12 23225 33835 22175 20560


Periode
Luksushoteller
Pris pr. person i
dbl
sgl
trpl
quad
01/10/11 - 08/12/11 24460 38035 23450 21795
09/12/11 - 30/12/11 30620 44195 29605 27955
31/12/11 - 31/03/12 25960 39535 24950 23300

BEMÆRK: Ved 3 personer overnattes der i 1 x dobbeltværelse og 1 x enkeltværelse.

PRISERNE INKLUDERER:
Flybillet m. Thai Airways, København - Yangon t/r * Lufthavnsskatter * Olietillæg pr. 10. marts 11 - kan variere på reservationstidspunktet * 16 overnatninger på valgte hotelstandard m. morgenmad * Måltider ifølge program * Transport bil, båd & fly), sightseeing og entréer ifølge program * lokal engelsktalende guide * Bidrag til Rejsegarantifonden * Gebyr/Ansvarsrisiko/Sikkerhedsfond 

PRISERN INKLUDERER IKKE:
Rejseforsikring * Sygdoms- afbestillingsforsikring * Drikkevarer * Drikke- og lommepenge * Visum til Myanmar USD 50 pr. person

VIGTIGT: Ved reservation bedes I venligst sende kopi af pas, pasbillede, adresse og tlf. nr samt forældres navne - derved kan vi nemmest ordne visum for jer.
Copyright 2006 | Brandstrup Travels ApS | Godthåbsvej 6, Baghuset| DK-2000 Frederiksberg C | Tlf.: +45 33 22 40 40 | Fax: +45 33 22 58 00 | E-mail: rejse@brandstrup.dk | CVR: 11293743