online betaling
EUROPA
AFRIKA
MELLEMØSTEN
ASIEN
AUSTRALIEN/NEW ZEALAND
NORDAMERIKA
SYDAMERIKA
REJS M. DANSK REJSELEDER
En tur gennem det sydlige Peru, hvor I kommer til at opleve langt de fleste af landets helt store seværdigheder.
Fra Lima går turen sydpå langs kysten til Ballestas Islands, der også er kendt som Perus Galapagosøer, og videre til Nazca med de mystiske og meget omdiskuterede Nazca-linier.
Længere sydpå venter byen Arequipa, hvor den imponerende El Misti-vulkan rejser sig op i sin kegleform over landskabet. Herfra bevæger I jer gennem de barske bjerglandskaber til den smukke Colca Canyon - en af verdens dybeste kløfter - og som er kendt for sine kondorer, der svæver op over det smukke landskab.
Videre ind i landet til Puno, der er udgangspunkt for jeres ophold på den maleriske Titicaca Sø, hvor I skal bo hos en lokal familie på øen Amantani og samtidig får mulighed for at opleve de fascinerende siv-øer, Uros Islands.
Inkaernes gamle hovedstad, den stemningsfyldte og historiske by, Cusco venter jer nu inden I bevæger jer gennem de naturskønne landskaber i den hellige dal, og med tog fra Ollantaytambo til Perus vel nok største attraktion - det imponerende og fantastiske Machu Picchu ved byen Aguas Calientes.
I slutter med endnu en nat i hyggelige Cusco, inden turen atter går tilbage til Danmark.

DAG TIL DAG PROGRAM:

DAG 1: KØBENHAVN - LIMA
Der er afgang fra København til Perus hovedstad, Lima, med KLM via Amsterdam.
Ved ankomsten til Lima bliver I mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel, det 3-stjernede El Ducado beliggende i hjertet af forstaden Miraflores blot få minutters gang fra den imponerende Stillehavskyst. Efter tjek ind på hotellet er resten af aftenen til fri disposition.
Overnatning: El Ducado

DAG 2: LIMA CITY TOUR
Efter morgenmaden på hotellet bliver I afhentet, og der står nu en city tour i Lima på programmet. Turen starter med et besøg ved Limas Plaza de Armas i centrum af det gamle Lima. Her kan I bl.a. se Præsident Paladset, Katedralen og det lokale regeringspalads. Livet omkring pladsen er absolut også et livligt syn. Fra Plaza de Armas fortsætter I til den smukke San Francisco Kirke og dens katakombe-museum, der var byens første kirkegård. Her finder man en fascinerende samling af mere end 75000 knogler - mange af dem lagt ud i næsten uhyggelige geometriske mønstre. Herefter forlader i centrum af byen for at besøge Guldmuseet, hvor en times guidet tur venter. Turen går herfra til Pucullana, et citadel bygget af ler, der også er det største tempel bygget af den største civilisation, der levede langs Perus kyst.
Turen slutter tilbage i Miraflores med dens smukke blomsterparker, der ligger langs kysten og I vil blive sat af ved Larcomar - et af de mest moderne shoppingcentre i Lima, hvor man finder et væld af butikker og restauranter.
City turen tager ca. 5 timer og resten af dagen er herefter til fri disposition.
Overnatning: El Ducado
Måltider: Morgenmad

DAG 3: LIMA - BALLESTAS - NAZCA
Tidlig morgen omkring kl 4 bliver I afhentet på hotellet og kørt til busstationen, hvorfra der afgang til Paracas syd for Lima. I ankommer til Paracas ved 8-tiden, og der står nu en tur til de fascinerende Ballestas Islands på programmet. Ballestas Islands er også kendt som Peru’s Galapagosøer og er hjemsted for et adskillige fuglearter, søløver og pingviner. Turen derud foregår i båd med engelsktalende guide og undervejs vil I også se den mystiske kandelaber, en enorm aftegning lavet i sandet på en klippevæg. Det er ikke tilladt at gå i land på Ballestas Islands, men fra båden vil I uden tvivl komme til at opleve det mangfoldige og imponerende dyreliv på øerne. Turen tager ca. 2 timer, og når I kommer tilbage til Paracas er der tid til at nyde frokosten inden I atter stiger ombord på bussen og fortsætter ind i landet til byen Nazca. Turen tager ca. 4 timer og ved ankomsten til byens busstation bliver I kørt til jeres hotel for natten, Hotel Maison Suisse.
Overnatning: Hotel Maison Suisse
Måltider: Morgenmad

DAG 4: NAZCA - AREQUIPA
Idag er det blevet tid til at opleve de fascinerende og mystiske Nazca-linier. I skal på en flyvetur over ørkenen for at se disse meget omdiskuterede aftegninger fra luften. Nazca-linierne er en række aftegninger i Nazca-ørkenen, som man mener er blevet lavet i årene fra 200 f. Kr. til 700 efter år 0. Der er hundredevis af individuelle figurer, der rangerer fra simple linier til tegninger af kolibrier, edderkopper, aber - ja selv hvad nogle mener at være en “rummand”. Der er mange teorier om, hvem der har lavet tegningerne og hvorfor, men ingen endegyldig løsning er nogensinde fundet.
Efter flyveturen, der tager ca. 30 minutter, fortsætter I til Chaucilla kirkegården - en kirkegård fra før inkaernes tid, hvor I vil opleve ekstremt velbevarede mumier - mange stadig med hår og klæder.
I bliver herefter kørt tilbage til hotellet, hvor der er tid til frokost og lidt afslapning inden I tager med den tidlige eftermiddagsbus til byen Arequipa. I ankommer til Arequipa sent aften og vil her blive mødt af den lokale repæsentant, der vil sørge for transporten til jeres hotel beliggende i centrum af byen blot få minutters gang fra byens Plaza de Armas.
Overnatning: Hotel Tierra Sur
Måltider: Morgenmad

DAG 5: AREQUIPA CITY TOUR
Efter morgenmaden er formiddagen til fri disposition til at opleve “Den Hvide By”, som Arequipa også er kendt som, på egen hånd. Arequipa kom bl.a. på UNESCOS liste over bevarelsesværdige steder i 2000 grundet byens arkitektur og historiske betydning. Nyd bl.a. livet og stemningen på Plaza de Armas og besøg Santury muséet, der er hjemsted for den ekstremt velbevarede Juanita-mumie. Ved 14-tiden bliver afhentet på hotellet og tager på en city tour i Arequipa. Turen inkluderer et besøg ved det maleriske og fredfyldte Santa Catalina kloster, en tur til Yanahuara-distriktet, hvorfra der er en fantastisk udsigt til den kegleformede El Misti vulkan. I kommer også til opleve de omkringliggende landbrugsområder, der også er kendt som campinas. Tilbage på hotellet vil I få en introduktion til jeres tur til Colca Canyon den efterfølgende dag og herefter er aftenen til fri disposition.
Overnatning: Hotel Tierra Sur
Måltider: Morgenmad

DAG 6: AREQUIPA - COLCA CANYON
Jeres 2 dages-tur til Colca Canyon starter ved 6-tiden om morgenen. I bliver afhentet på hotel-let og kursen sættes nu gennem bjergene til den lille by Chivay, der ligger i den smukke Col-ca Valley, hvor de farverige inkaterrasser snor sig ned ad bjergskråningerne. Køreturen tager jer op i næsten 4800 meters højde og frokosten nydes undervejs under den åbne himmel og omgivet af det naturskønne bjerglandskab med sine snedækkede bjergtoppe, der rejser sig i op til 6000 meters højde, og rige dyreliv deriblandt et væld af fugle og lamaer.
Om eftermiddagen er det muligt at besøge de varme kilder i området omkring Chivay (ikke inkluderet) eller blot slappe af i byen og nyde de smukke omgivelser.
Overnatning: Hotel Pozo Del Cielo
Måltider: Morgenmad & frokost

DAG 7: COLCA CANYON - PUNO
Efter morgenmaden sættes kursen nu langs Colca Canyon til Mirador del Condor - et udsigtspunkt, hvorfra man kan opleve de imponerende kondorer svæve på de varme luftstrømme fra kløftens bund og op over det smukke landskab i deres søgen efter mad. Et virkeligt fantastisk syn. Herefter tages der på en kort vandretur langs denne 100 km lange kløft, der også er en af verdens dybeste. Undervejs besøger I små landsbyer og lærer om hvordan inkaerne og de civilisationer, der kom før dem, brugte kløftens sider som et levende labaratorium til landbrugsformål. I kommer tilbage til Chivay i tide til frokost, inden turen går videre til byen Puno beliggende ved den store Titicaca sø. Turen tager ca. 6 timer og ved ankomsten tjekkes der ind på jeres hotel, hvorefter resten af aftenen er til fri disposition.
Overnatning: La Hacienda Puno
Måltider: Morgenmad.

DAG 8: LAKE TITICACA & AMANTANI
Idag venter en helt speciel oplevelse. I bliver afhentet på hotellet om morgenen og kørt ned til havnen i Puno. Herfra går turen med båd ud på Ttitcaca søen, der er den største sø i verden, som ligger i over 3800 meters højde, er med til at danne grænsen mellem Peru g Bolivia og dækker et areal på ikke mindre end 8000 km2 - og dette inkluderer ikke de mere end 30 øer, der ligger spredt ud over søen. Turen starter med et besøg ved de flydende sivøer, Uros Islands. Her vil I se hvordan øboerne har bygget øerne, deres huse, både m.m. op i siv - et virkeligt fascinerende syn. I fortsætter herfra til Amantani Island, hvor I skal bo hos en lokal familie. I vil tilbringe eftermiddagen og aftenen sammen med jeres nye “forældre” - og for dem der har lyst vil der være mulighed for at vandre op til toppen af øen for at nyde den storslåede solnedgang over søen. Aftensmaden tilberedes af familien og I nyder den sammen med dem. Det skal hertil nævnes at kun få af beboerne på Amantani taler engelsk, men med tegnsprog og lidt lokale fraser kommer kommunikationen til at gå - og tilføjer da også lidt charme til opholdet her. Det er desuden kotume at medbringe lidt ris, frugt etc. til familien som tak - og et par kuglepenne, blokke m.m. vil helt sikkert vække
begejstring blandt børnene. Øboerne lever stort set af turismen på øen og deres afgrøder, som hovedsageligt består af kartofler, grundet den høje beliggenhed og det til tider kolde klima.
Det anbefales at tage noget varmt tøj med til opholdet her.
Overnatning: Amantani Island
Måltider: Morgenmad & aftensmad

DAG 9: AMANTANI - TAQUILE - PUNO
Efter en dejlig morgenmad er det blevet tid til at sige farvel til “jeres familie”. I forlader Amantani og sætter kursen mod en af de andre øer på søen, Taquile Island. Ved ankomsten tages der på en vandretur op til øens landsby - en smuk tur, der byder på nogle fantastiske udsigter over området samt et indblik i øboernes liv. Taquile Island er især kendt for sine smukt vævede beklædningsgenstande og det er da også
hovederhvervet på øen, hvor beboerne stadig går klædt i deres traditionelle klæder. Efter at have udforsket øen lidt, spises frokosten på en lokal restaurant inden i sejler tilbage til Puno, hvor I ankommer sidst på eftermiddagen.
Overnatning: La Hacienda Puno
Måltider: Morgenmad & frokost.

DAG 10: PUNO - CUSCO
Efter morgenmaden på hotellet bliver I kørt til busstationen i Puno, hvorfra I tager den tidlige morgenbus kl. 7:30 til Cusco. Turen inkluderer en engelsktalende guide og buffetfrokost i byen Sillustani på vejen til Cusco. Turen der kan tage op til 9 timer foretager naturligvis stop undervejs, hvor det er muligt at komme ud og strække benene lidt og opleve de attraktioner, der er på ruten deriblandt Andahuaylillas med den Barok-kirke, Racchi ruinerne, der også er kendt som templet for guden Wiracocha samt La Raya bjergpasset i 3718 meters højde. Dette er det højeste punkt mellem Puno og Cusco og byder på nogle helt fantastisk foto-muligheder. Inden I ankommer til Cusco stoppes der også ved Pukara med dets ældste ceremonielle sted. Ved ankomsten til Cusco bliver I mødt af den lokale repræsentant på stedet, der vil sørge for transporten til jeres hotel, beliggende i hjertet af byen blot en gade fra Plaza de Armas. På hotel-let vil I blive kontaktet af jeres lokale guide, der vil informere jer om turprogrammet for de næste par dage.
Overnatning: Hotel Garcilaso
Måltider: Morgenmad & frokost

DAG 11: CUSCO CITY TOUR
Morgenen og formiddagen er til fri disposition
til at udforske Cusco lidt på egen hånd. Byen var inkaernes hovedstad, og det menes at det var planen, at byens grundplan skulle ligne en puma. Da spanierne ankom til byen i 1533 blev den en del af det spanske imperium og overalt i byen kan man se, hvordan spanierne byggede deres bygninger op ovenpå de gamle inka-fundamenter - et fascinerende syn, hvor man kan se, hvordan de enorme inkasten danner både fundamentet for mure, kirker og huse. Byens hovedplads, Plaza de Armas, er også et hyggeligt sted at gå en tur. De gamle bygninger er utroligt velbevarede og den imponerende Katedral og den smukke La Compania kirke er med til at danne en fantastisk ramme omkring pladsen. Hvis tiden tillader det kan I også besøge et af de lokale markeder såsom Artesanos, hvor man kan finde alverdens souvenirs eller besøg San Pedro markedet, hvor også de lokale handler.
Om eftermiddagen starter jeres city tour. I bliver hentet på hotellet ved 14-tiden og I starter jeres tur med et besøg i Cuscos Katedral - et virkeligt imponerende syn. Herfra fortsætter i til Koricanchatemplet, der er et fantastisk eksempel på hvordan de gamle inkaruiner blev brugt af spanierne til bygge en ny kirke. Turen fortsætter nu ud af byen til Sacsayhuaman fortet med dets imponerende og mystiske kæmpesten, hvoraf nogle vejer helt op til 125 tons og samtidig er blevet skåret med en sådan præcision, at stenene passer sammen med milimeters nøjagtighed. Der vil også være mulighed for at besøge andre inka-ruiner såsom Q’enka, Puka Pukara og vandtemplet Tambo Machay. Efter city turen returnerer I til Cusco og jeres hotel, hvorefter resten af aftenen er til fri disposition.
Overnatning: Hotel Garcilaso
Måltider: Morgenmad

DAG 12: CUSCO - DEN HELLIGE DAL
Idag går turen til “Inkaernes Hellige Dal”. I bliver afhentet på hotellet ved 8-tiden og kursen sættes nu mod byen Pisac. Her besøger I de imponerende ruiner, der ligger på bjerget uden for byen. Pisac-ruinerne er et gammelt citadel, der forbandt Inka-imperiet med Paucartambo, der betyder “indgangen til kløften” på det lokale quechasprog. Her vil I opleve aquadukter og trin skåret ud af solid klippe og udsigten over området er helt fantastisk herfra. Er I i Pisac på en tirsdag, torsdag eller søndag er der også mulighed for at besøge det lokale marked hvor der sælges alt fra souvenirs til madvarer m.m.
Frokosten nydes på en lokal restaurant inden I fortsætter til Ollantaytambo, en by der stadig den dag idag er næsten helt som den var på inkaernes tid. For de aktive vil der også være mulighed for at bestige byens ruiner og derfra nyde udsigten over byen og de omkringliggende bjerge. Sidste stop på turen er Chincheros med dens marked og gamle kirke.
Overnatning: Hotel Casa De Campo
Måltider: Morgenmad & frokost

DAG 13: DEN HELLIGE DAL - AGUAS CALIENTES
Idag starter jeres 2 dages tur til Machu Picchu. I bliver kørt til togstationen i Ollantaytambo, hvorfra I tager den maleriske togtur til byen Aguas Calientes. I ankommer til Aguas Calientes henad formiddagen, hvorefter I tjekker ind på jeres hotel. Resten af dagen er herefter til fri disposition i byen. Udforsk evt. markedet eller besøg de varme kilder uden for byen. Tidligt på aftenen vil I blive mødt af jeres guide på hotellet, der vil informere jer om jeres tur til Machu Picchu den efterfølgende dag.
Overnatning: Hotel Presidente
Måltider: Morgenmad

DAG 14: MACHU PICCHU - CUSCO
Tidlig morgen tager I bussen det sidste stykke op ad den snoede bjergvej til Machu Picchu. Første stop er solporten, og med lidt held kan I nyde solopgangen herfra - på samme måde som inkaerne gjorde det i sin tid. Herefter står en 3 timers guidet tur rundt ved Machu Picchu på programmet.
Machu Picchu er, hvad nogle mener, at være inkaernes sidste skjulested. Byen, der ligger på en bjergtop i 2430 meters højde over Urubamba Dalen, blev aldrig opdaget af spanierne, og blev først fundet af amerikaneren Hiram Bingham i 1911. Siden da er stedet blevet Perus største attraktion og må vel nok også siges at være
højdepunktet på turen. Byen blev bygget omkring 1460 men blev umiddelbart forladt ca. 100 år senere. Machu Picchu blev erklæret for en peruviansk historisk helligdom i 1981 og et UNESCO World Heritage Site i 1983. Da det ikke var blevet plyndret af spanierne, da erobrede inkaernes rige, er det især vigtigt, som et kulturelt sted, og det må også betragtes som et helligt sted. Det er desuden også på listen over verdens nye 7 vidundere.
Machu Picchu blev bygget i klassisk Inka stil med polerede tør-stenmure. Dets primære bygninger er Intihuatana, soltemplet og templet med de tre vinduer. Disse er placeret i, hvad der er kendt af arkæologer som Machu Picchus hellige distrikt. Men Machu Pichhu var også en hel by, der i sin tid nok var hjemsted for mere end 1000 indbyg-gere. Området er delt op imellem helligdom mene og beboelsesområder - adskilt af en plads, som man vel kan sige var inkaernes “plaza de armas”.
Efter den guidede tur er der mulighed for selv at udforske Machu Pichhu. For de aktive kan man tage turen op til Huaynapicchu eller blot nyde områdets storhed. Ved middagstid mødes I med guiden uden for Machu Picchu, og I tager herefter bussen tilbage til Aguas Calientes, hvor der er tid til at nyde en frokost inden turen går med tog tilbage til Cusco.
Overnatning: Hotel Garcilaso
Måltider: Morgenmad

DAG 15: AFREJSE FRA PERU
Der spises morgenmad på hotellet, hvorefter I bliver afhentet og kørt til lufthavnen i Cusco. Herfra flyver i tilbage til Lima, hvor der skiftes fly og I fortsætter jeres flyrejse tilbage til Danmark.

DAG 16: ANKOMST TIL KØBENHAVN
Der er ankomst til København på 16. dagen efter en oplevelsesrig rejse rundt i det sydlige Peru.

PRISER & DETALJER:

Flyrejse m. KLM
Periode
Pris pr. person ved
2 pers. 1 pers.
04/01/10 - 23/06/10 23380 26360
24/06/10 - 21/08/10 24115 26995
22/08/10 - 30/11/10 23380 26360

PRISERNE INKLUDERER:
Flybillet m. KLM København - Lima t/r * Lufthavnsskatter * 14 nætter på hotel m. morgenmad ifølge program * Måltider ifølge program * Transport og transfers ifølge program * Lima City Tour * Ballestas Tour * Nazca Lines Tour * Arequipa City Tour * Colca Canyon Tour * Lake Titicaca Tour * Cusco City Tour * Den Hellige Dal Tour * Machu Picchu Tour * Engelsktalende guide * Fly fra Cusco - Lima

PRISERNE INKLUDERER IKKE:
Provinstilslutning * sygdoms- afbestillingsforsikring * rejseforsikring * drikke- og lommepenge * Lokal afrejseskat fra Cusco & Lima ca. USD 40
Copyright 2006 | Brandstrup Travels ApS | Godthåbsvej 6, Baghuset| DK-2000 Frederiksberg C | Tlf.: +45 33 22 40 40 | Fax: +45 33 22 58 00 | E-mail: mail@brandstrup.dk | CVR: 11293743