online betaling
AFRIKA
MELLEMØSTEN
ASIEN
AUSTRALIEN/NEW ZEALAND
NORDAMERIKA
SYDAMERIKA
KRYDSTOGTER
Har du altid drømt om at rejse til det vestlige USA og bare køre ud og opleve alle de fantastiske naturscener og spændende storbyer, vi så ofte hører om og ser i film og på tv, men synes du bare det hele kan være lidt overskueligt - så kig med her. Ruten er tilrettelagt således alle kan være med, prisen er god og du skal ikke brug et helt års ferie på turen. Med din personlige rutevejledning på dansk lige ved hånden og dig selv bag rettet er der lagt op til en fantastisk ferie - ruten er tilrettelagte med forslag til aktiviteter, gode restauranter og andre tips, hotellerne er booket og samtidsigt har du frihed til at følge dine egne interesser og udforske de steder, du kommer forbi på din helt egen måde. Pak kufferten og tag på denne spændende rejse gennem de mest attraktive områder i det vestlige USA og få en oplevelse for livet!

DAG TIL DAG PROGRAM:


DAGSPLAN:
DAG 1: ANKOMST LOS ANGELES
I rejser fra Danmark og ankommer til Los Angeles 9 tidszoner væk og det er bare med at komme ud at opleve den enorme metropol med det samme. For der er nok at tage fat på af verdenskendte steder som Hollywood Blvd. med Walk of Fame og Kodak Theatre, hvor al verdens stjerne hver februar fejre Oscar uddelingen, Hollywood skiltet, Santa Monica Pier, Universal Studios, Beverly Hills, Rodeo Drive og meget mere. Men Los Angeles er også meget mere end det vi ser på film og tv - hvad med en tur på det legendariske marked Farmers Market, hvor I blandt de mange boder bl.a. kan smage krokodille? Eller måske I bør snuppe en burger på burgerbaren AstroBurger, hvor Hillary Swank fejrede sin oscar eller en hotdog ved den populære Pink Hotdog. I kan også køre en tur op i bakkerne over Hollywood eller længere mod syd ved Palos Verdes og nyd udsigten over den enorme by og Stillehavet. Eller tage en tur i et amerikansk supermarked - det kan faktisk være en sjov oplevelse - prøv f.eks. luksus kæden WholeFoods med fokus på økologi og bæredygtigthed! Har I mere lyst til at nyde en gåtur langs stranden og f.eks. opleve solnedgangen og spise lidt lækkert mad kan en tur til Manhattan Beach eller Santa Monica varmt anbefales. Mulighederne er mange og det er bare med at slå sig løs!
Overnatning: Los Angeles

DAG 2: LOS ANGELES
Brug hele dagen i stjernerens by med at udforske Sunset Blvd., Getty museet, Griffith observatoriet, Downtown med de høje skyskrabere, Chinatown, Walt Disneys koncertsal og Broadway med gamle teatre, bydelene Bel Air og Beverly Hills, hvor stjernernes kæmpe villaer ligger bag store porte og de dyre biler stråler om kap. Tag med et kig bag kameraet i Universal Studios, dans med Mickey Mouse i Disneyland Park eller få et sug i maven i Six Flags enorme rutsjebaner.
Overnatning: Los Angeles

DAG 3: ØRKENEN
I ligger den puslerende metropol bag jer og drager mod øst til store vider og ørkenlandskaber. Her kan I gøre stop i den gamle mineby Calico, som nu ligger øde hen og derfor kaldes ”The Ghost Town”. I fortsætter langs Mojave ørkenen og ankommer ud på aftenen til byen Laughlin i Nevada, hvor I overnatter.
Kørsel: 475 km / 5 timer
Overnatning: Laughlin



DAG 4: ROUTE 66 & SEDONA
Fra Laughlin går turen til delstaten Arizona. Her kan I følge en del af den historiske Route 66 mellem Kingman og Seligman, inden I når Flagstaff syd for Grand Canyon, hvor I skal overnatte. Fra Flagstaff kan I desuden tage en afstikker mod syd til det smukke landskab med de fantastiske røde bjerge i Sedona. Dette landskab er benyttet i et hav af gamle westernfilm og det er nemt at forestille sig kampe mellem cowboys og indianere udspille sig her. Har I lyst, kan I også besøge den gamle indianerruin, Montezuma Castle. Sedonas klippelandskab er specielt smukt omkring solnedgang, så det kan absolut anbefales at tage denne oplevelse med.
Kørsel: 450 km / 5 timer (inklusiv turen til Sedona og Montezuma Castle)
Overnatning: Flagstaff

DAG 5: GRAND CANYON
I har hele dagen til at opleve den enorme Grand Canyon. Der er et væld af aktiviteter, men giv jer også bare tid til at sidde og nyde synet over den stor kløft. Til de morgenfriske kan det absolut anbefales at stå klar til at opleve de første solstråler danse på de store klippeformationer. Da I skal overnatte på det samme hotel igen i nat er der ligeledes god tid til at nyde solen gå ned over kløftens kant. NB. mange aktiviteter som f.eks. helikopterture over Grand Canyon bør bestilles i god tid.
Kørsel: 250 km / 4 timer
Overnatning: Flagstaff



DAG 6: BRYCE CANYON
Jeres rejse fortsætter mod endnu en enestående naturpark i den smukke delstat Utah. Turen går gennem det fantastiske område omkring Lake Powell, hvor især udsigtspunktet Horseshoe Bend er et stop værd. Herfra har I en enestående udsigt over Colorado floden, der netop her slår et hesteskoformet sving. Ud på eftermiddagen når I Bryce Canyon med de fantastiske hoodoo-klipper, der skyder op som et flammehav af røde og orange farver. Brug resten af dagen i parken.
Kørsel: 475 km / 6 timer
Overnatning: Tropic/Bryce Canyon

DAG 7: ZION & LAS VEGAS
Igen i dag har de morgenfriske mulighed for at opleve en uforglemmelig solopgang, når solen rejser sig over hoodoo-klipperne. Kør tilbage til hotellet og få jeres morgenkaffe inden I fortsætter fra Bryce Canyon videre til Zion National Park, som er kendt for sine imponerende klippevægge, der blot vokser sig større og tættere omkring jer, jo længere ind i parken I kommer. Brug et par timer på at nyde den fantastiske natur i parken, inden naturparkernes dimentrale modsætning spillebyen, Las Vages, venter forude. Ankommer I efter mørkets frembrud, vil denne oase midt i ørkenen stråle mod jer på lang afstand, som en enorm skattekiste midt i mørket. Brug aftenen på at gå på opdagelse langs hovedgaden The Strip i byen, der aldrig sover.
Kørsel: 400 km / 5 timer
Overnatning: Las Vegas

DAG 8: LAS VEGAS
Dagen nydes i Las Vegas ved hotellets pool, med shopping i et at de mange outlet malls eller nogle af alle de andre attraktioner Las Vegas tilbyder. I finder alt, hvad hjertet begærer lige fra afslappende spa, skydebaner med al verdens våben, kæmpe limousiner, en hemmelig have med delfiner og løver, shows med kendte stjerner, temahoteller fra hele verden og meget meget mere. Synd ikke jer selv for udsigten fra observationsdækket i Hotel Stratosphere, det enorme og enestående springvand foran Hotel Bellagio eller gondolerne på 2.etage i Hotel Venetian.
Overnatning: Las Vegas



DAG 9: DEATH VALLEY
I forlader kasinobyen og skal tilbage til naturen. Allerede nu har I oplevet ufattelig, smuk og unik natur, men i dag venter en meget anderledes en af slagsen. Nationalparken Death Valley er kendt for enestående landskaber, udsigtspunker samt USA's laveste punkt (-86 meter). Besøg Dantes View og Zabriskie Point og får et unikt udsyn over dalen. Gør ligeledes holdt ved Bad Water Basin og gå en tur ud på den indtørrende saltsø. På vejen tilbage fra Bad Water bør I også gøre holdt ved Golden Canyon samt Artist’s Drive og Palette, hvor klipperne har smukke ubeskrivelige farver. En anden stor attraktion i Death Valley er Scotty’s Castle. Et smukt spansk inspireret slot bygget midt i den tørre ørken. Fortsæt jeres rejse mod vest op ad dødens dal til I rammer bjergkæden Sierra Nevada. Her finder I USA’s højeste bjerg (udenfor Alaska) ikke mange kilometer fra USA’s laveste punkt. Følg bunden af bjergkæden mod nord til jeres hotel i Bishop.
Kørsel: 450 km / 5½ time (eksklusiv sightseeing i parken)
Overnatning: Bishop*

* Tioga passet er normalt åbent juni til november afhængigt af vejrforholdene. Når passet er lukket overnattes i stedet i Bakerfield (575 km / 7½ time fra Las Vegas)

DAG 10: YOSEMITE
Dagens helt store oplevelse er USA’s nok mest besøgte nationalpark, Yosemite. Brug dagen i den smukke naturpark, som både byder på impornerende klipper, smuk udsigt over skove, dyreliv med bl.a. bjørne, de enorme redwood træer og fantastiske vandfald. På den anden side af parken sætter I kursen mod vest gennem den smukke San Joaquin dal til den charmerende storby San Francisco. 
Kørsel: 570 km / 7 timer
Overnatning: San Francisco


DAG 11: SAN FRANCISCO
En dag med hygge og afslapning i fantastiske San Francisco venter. Start eventuelt med en tur over den legendariske Golden Gate Bridge enten i bil eller på gåben. Herefter kan I udforsker San Francisco ved at køre med de klassiske sporvogne rundt i byen, nyde udsigten fra Twin Peaks, se på sælerne ved Fishermanns Wharf, Chinatown og besøge fangeøen, Alcatraz, hvor især stedet historie som fængsel kan give gåsehud. Fra øen er der desuden en fantastisk udsigt over Downtown med de imponerende skyskrabere og stejle gader. (NB. ture til Alcatraz bør bestilles i god tid).
Overnatning: San Francisco

DAG 12: HIGHWAY 1
I ligger San Francisco bag jer og drager sydpå til det smukke område omkring kysten ved den spansk inspirerede Monterey. Følg Stillehavets kyst ad den berømte Highway 1 forbi imponerende strandvillaer, ubeskrivelige udsigtspunkter og stejle klippevægge i et landskab, der skifter fra tætte skove til åbne strande og hyggelige laguner. I kommer bl.a. gennem den smukke kystby, Big Sur, hvis stilhed og ubeskrivelige natur har været til stor inspiration for mange kunstnere og forfattere. Sidst på dagen når I Hearst Castle i området omkring San Simeon, hvor I skal overnatte. Har I lyst kan I tage på en guidet tur på den imponerende slot med smukt udført arkitektur såvel på bygninger som i haverne. (NB. det kan være en god idé at bestille billetter til slottet i forvejen).
Kørsel: 340 km / 4-5 timer
Overnatning: San Simeon

DAG 13: SOLVANG & LOS ANGELES
Fortsæt jeres rejse ad den legendariske Highway 1 mod den dansk grundlagte by, Solvang, hvor en tur gennem de hyggelige ”danske” gader er en sjov oplevelse. Kør gennem de smukke vinområder omkring Solvang videre til den historiske kystby Santa Barbara, hvor spansk/mexicansk fiesta stemning breder sig. Lige før I rammer Los Angeles er der mulighed for at gøre stop ved et kæmpe outlet mall fyldt med mærkevare butikker, der bugner af tilbud. Også de riges kystparadis Malibu lige nord for Santa Monica er værd at tage med.
Kørsel: 400 km / 5 timer
Overnatning: Los Angeles

DAG 14: HJEMREJSE
Det er tid til at pakke kufferten og vende snuden mod Danmark et hav af oplevelser og uforglemmelige minder rigere.

DAG 15: ANKOMST TIL KØBENHAVN


PRISER & DETALJER:
*Prisen afhænger af pladssituationen på flyet


Standard - Hoteller
PeriodePris pr. person i
2 pers.3 pers.4 pers.
01/01/13 - 18/06/1312.2959.7958.595
19/06/13 - 15/08/1314.59512.29510.995
16/08/13 - 31/12/1312.2959.7958.595

Upgrade - Hoteller
PeriodePris pr. person i
2 pers.3 pers.4 pers.
01/01/13 - 18/06/1314.39511.5959.895
19/06/13 - 15/08/1316.89513.89512.295
16/08/13 - 31/12/1314.39511.4959.895

1 barn under 12 år gratis ifølge med 2 voksne. Der tages forbehold for at barnet i enkelte tilfælde kan sove i forældrenes seng hvis nødvendigt. Prisen for barn nr. 2 under 12 år ifølge med 2 voksne er 1.250,- kr. Flybilletter til børnene indgår dog ikke i prisen.

Ønsker du en pris udenfor perioden eller på flere personer, så ring endelig til os på 33 22 40 40.

PRISERNE INKLUDERER:
Flybillet København - LA t/r
Lufthavnsskatter
14 dages billeje i en gruppe C-bil (svarende til en Mazda 6 el. lign)
Udvalgte hoteller er inklusive en let morgenmadsbuffet.
Udførlig rejsebeskrivelse ikke senere end 14 dage før afrejse.
Hotel overnatninger
Skatter og afgifter
Bidrag til Rejsegarantifonden
Gebyr/Ansvarsrisiko/Sikkerhedsfond

PRISERNE INKLUDERER IKKE:
Entréer * Drikke- og lommepenge * Sygdoms- afbestillingsforsikring * Rejseforsikring
Copyright 2006 | Brandstrup Travels ApS | Godthåbsvej 6, Baghuset| DK-2000 Frederiksberg C | Tlf.: +45 33 22 40 40 | Fax: +45 33 22 58 00 | E-mail: rejse@brandstrup.dk | CVR: 11293743